Som leder er det indgroet i os at sætte mål – det er en del af jobbet.
Vi kender alle til SMART-metoden (Specific, Measurable, Achievable, Realistic, Timely) og har brugt den flittigt på arbejdsfronten.
Men når det kommer til personlige mål, kan de velkendte metoder føre os på afveje og resultere i overfladiske mål, der blot er symptomer på vores dybere ønsker.
Faldgruberne ved overfladiske mål
Forestil dig, at du sætter dig et mål om at løbe 10 km til et motionsløb om 4 måneder.
Du tilmelder dig straks, downloader en løbeapp, og følger slavisk dens anvisninger. Du når målet, får måske endda en flot medalje, men hvad så bagefter?
Måske sætter du et nyt mål, men for mange bliver løb blot et hak på en liste, og snart glemmer de alt om det. Men hvad var egentlig formålet med at kunne løbe 10 km?
Bag dette mål kunne der gemme sig ønsket om at komme i form, opleve vedvarende sundhed, eller måske søge anerkendelse fra løbekolleger.
Problemet er, at disse dybere mål ikke nødvendigvis opnås ved at løbe en enkelt gang. Og hvis du ikke allerede er en del af det eksklusive “Løbeklubben,” kan det kræve mere end et par kilometer for at blive accepteret.
Her skulle du i stedet overveje hvad du selv synes er en sjov måde at træne på, som du gider gøre uge efter uge, år efter år, og ikke lade dig styre af andres forventninger.
Vedholdende sundhed opnås sjældent gennem en kortvarig indsats, men derimod ved at gøre træning til en del af din livsstil.
Accept og selvopfattelse
Hvis det du i virkeligheden drømte om var at score kudos fra kollegaerne ved at løbe 10 km, så er spørgsmålet, om det virkelig kan opnås på den lange bane ved at pruste rundt på skovstierne.
Enten er accepten allerede til stede (sandsynligvis), og så handler det mere om selvopfattelse og andres opfattelse af dig.
Hvis kollegaaccepten mangler, er løb måske ikke nøglen; der kræves muligvis refleksion, observation af adfærd og en dialog enten med kollegaerne eller overvejelse af jobskifte.
Mange sætter overfladiske mål som at tabe 5 kg, få en ny bil eller opnå den næste forfremmelse. Men disse mål vil sjældent tilfredsstille de dybere behov, vi virkelig ønsker at opfylde – at føle sig sund, attraktiv, lykkelig, tryg eller accepteret.
En invitation til selvrefleksion
Så næste gang du overvejer at smide et mål på bordet, så dyk ned i de dybere ønsker og drømme.
Hvad er det, du virkelig vil opnå?
Spørg, hvad kan jeg ellers gøre for at føle mig sund, accepteret, kompetent….?
Når du forstår det dybere ønske, vil du opleve mange flere muligheder for at opfylde det end hvad du først havde kastet dit SMART’e mål-blik på.