Som barn drømte jeg om at blive opfinder, men min rejse førte mig til en karriere som civilingeniør i levnedsmiddelvidenskab.
I starten var jeg fascineret af videnskaben og teknikken.
Men efter et par år på arbejdsmarkedet opdagede jeg at ting lykkedes for mig på grund af min dybe evne til at forstå andre mennesker, afdække hvad der i virkeligheden var på spil, og finde de helt rigtige løsninger sammen med dem.
Som erfaren leder i biotek branchen på alle niveauer og senest som executive, har jeg været i de store C25 virksomheder og i de helt små.
Jeg er co-founder af en lægemiddeludviklingsvirksomhed, Freya Biosciences, og har indgående kendskab til livet i en startup virksomhed.
Min erfaring giver mig unik indsigt i kompleksiteten af lederlivet og jeg kan personligt genkende de udfordringer mine klienter har.
Jeg har værktøjerne til at hjælpe dig med at tackle dine udfordringer som Certificeret Life Coach fra Mindvalley i USA, hvor jeg har lært fra nogen af de bedste coaches i verden. Yderligere er jeg under videreuddannelse i executive coaching på Cambridge University i England med graduering foråret 2024.
Min passion er at støtte ledere i at realisere deres fulde potentiale som ledere og mennesker, fordi jeg tror på den værdi dygtige ledere giver deres medarbejdere, deres virksomhed og vores samfund. Det er det mest meningsfulde arbejde jeg kan forestille mig.
I vores samarbejde starter vi med at afdække dine mål. Vi fokuserer på det, der virkelig betyder noget for dig. Vi identificerer de vigtigste forhindringer og skaber konkrete tiltag.
Fra session til session følger vi op, reflekterer sammen, korrigerer, fastholder og udforsker nye muligheder.
Jeg kombinerer aktivt coaching med min egen ledererfaring, hvilket sikrer en strategi, der virker for dig og dine interessenter.
Som erfaren leder i biotekbranchen og med certificering som Life Coach, er jeg dedikeret til at hjælpe andre ledere med at realisere deres fulde potentiale for positiv indflydelse på deres teams og virksomheder.
Randi Rich
August Bournonvilles Passage 1
1050 København K
CVR-nr: 43820818